Licensoplysninger til cd-forhandlere

Da Debian-systemet består af mange programmer som er licenceret under GNU General Public License skal alle distributører sikre sig at de ikke bryder licensen. Hvis du distribuerer Debian eller dele af distributionen i oversæt (binær) form, så læs venligst forklaringeringer og rådene nedenfor.

Da ophavsretslov er forskellig rundt omkring i verden, kan Debian-projektet ikke stille juridisk bistand til rådighed. Kontakt en lokal advokat for at klarlagt hvad dine juridiske forpligtelser er når du distribuerer Debian.

Distribuering af programmer som er licenceret under GNU GPL som objektkode eller i eksekverbar form, enten som cd-aftryk via Internet eller som trykte eller brændte cd'er, kræver at distributøren (kommerciel eller ikke-kommericiel) informerer den person, som modtager den binære form, om hvordan man anskaffer sig kildekoden til programmerne. Kildekoden skal kunne stilles til rådighed til vedkommende i et tidsrum af mindst tre år. Det er ikke nok blot at henvise til en tredie-parts ftp-server (det vil sige Debian-projektet)!

Citater fra og fortolkning af GPL:

3. You may copy and distribute the Program (or a work based on it, under Section 2) in object code or executable form under the terms of Sections 1 and 2 above provided that you also do one of the following:

a) Accompany it with the complete corresponding machine-readable source code, which must be distributed under the terms of Sections 1 and 2 above on a medium customarily used for software interchange;

Distributøren stiller en kopi af den komplette og tilsvarende kildekode såvel som binære form til rådighed. Hvis kunderne henter den binære form fra et arkiv på Internet, er det nok at tilføje kildekoden til det samme arkiv; distributøren behøver ikke at tvinge brugeren til at hente kildekoden.

ELLER

b) Accompany it with a written offer, valid for at least three years, to give any third party, for a charge no more than your cost of physically performing source distribution, a complete machine-readable copy of the corresponding source code, to be distributed under the terms of Sections 1 and 2 above on a medium customarily used for software interchange;

Distributøren skal give kunden et tilbud på skrift som tilbyder den komplette, tilsvarende kildekode til alle (ikke kun ens egne kunder) på et senere tidspunkt og i et tidsrum af mindst tre år. Distributøren kan dog kræve en almindelige afgift til fremstilling og distribuering af kildekode-cd'erne. Det er ikke nok blot at henvise til en trediepart (for eksempel et andet firma som sælger kildekode-cd'er eller til Debian-arkivet). Hvis der ikke findes et tilbud på skrift, skal kildekoden stilles til rådighed uden videre.

ELLER

c) Accompany it with the information you received as to the offer to distribute corresponding source code. (This alternative is allowed only for noncommercial distribution and only if you received the program in object code or executable form with such an offer, in accord with Subsection b above.)

Hvis distributøren er en ikke-kommerciel organisation, og hvis den har modtaget de binære filer med et tilbud som i afsnit b) ovenfor, så kan distributøren blot videregive dette tilbud.

Foreslåede fremgangsmåder

Nogen der distribuerer Debian-cd'er eller cd-aftryk med binære filer (eller sågar binære pakke via et andet medie, for eksempel via Internet) skal stille den fuldstændige og tilsvarende kildekode til alle programpakker som er udgivet under betingelserne i GNU GPL til rådighed.

Hvis der almindeligvis ikke stilles kildekode-cd'er til rådighed, er en måde at opfylde den betingelse at brænde en cd som indeholder det tilsvarende kildekode-arkiv og gemme cd'en på en hylde. Desuden skal distributøren sammen med den binære distribution medlevere et skriftligt tilbud som er gyldigt i mindst tre år, der fortæller kunden at den komplette og tilsvarende kildekode på forlangende kan stilles til rådighed.

Den nemmeste måde er dog at distribuere både binære og kildekode-cd'er på samme tid og til samme pris. Da cd'er er ganske billige nu om stunder, vil dette kun forøge prisen i mindre grad.

Yderligere forklaring

Det er ikke nok at henvise til en tredieparts ftp-server af disse to grunde:

Når en kildekode-pakke (udgivet under GNU GPL) distribueres eller ændres og derefter distribueres, bør man altid opbevare kildekode sammen med pakken eller i det mindste opbevare den et andet sted. Hvis en kunde eller bruger på et senere tidspunkt beder om kildekoden, skal det være muligt at stille den tilsvarende kildekode til rådighed.

Free Software Foundation vedligeholder en liste over ofte stillede spørgsmål med besvarelser (OSS, FAQ) som kan uddybe forklaringerne ovenfor:

  1. Hvis jeg distribuerer GPL'ede programmer mod en afgift, skal jeg så også stille dem til vederlagsfrit rådighed for offentligheden?
  2. Hvis jeg bruger et program som er blevet anskaffet under GNU GPL, har jeg så lov til at ændre den originale kode til et nyt program, og dernæst distribuere og sælge dette nye program kommericelt?
  3. Jeg ønsker at distribuere binære filer uden tilsvarende kildekode. Kan jeg stille kildekoden til rådighed via ftp i stedet for pr. postordre?
  4. Kan jeg lægge binære filer på min Internet-server og placere kildekoden på et andet sted på Internet?
  5. Jeg ønsker i binær form at distribuere en udvidet version af et program som er dækket af GPL. Er det tilstrækkeligt at distribuere kildekoden til den originale version?
  6. Jeg ønsker at distribuere binære filer, men det er upraktisk at distribuere den komplette kildekode. Er det i orden hvis jeg sammen med de binære filer, giver brugerne diff-filerne?
  7. Jeg ønsker at gøre binære filer tilgængelige via anonym ftp, men kun at sende kildekode til folk som bestiller den.
  8. Hvordan kan jeg sikre mig at hver bruger som henter binære filer også får kildekoden?
  9. Jeg har lige opdaget at et firma har en kopi af et GPL'et program, og det koster penge at få det. Bryder de ikke GPL ved ikke at gøre det tilgængeligt på Internet?